Den smukke, unge og buttede pige stod og betragtede sig selv i det antikke spejl. Hun undrede sig over den mærkelige følelse hun havde i kroppen. Som om noget skulle til at ske. Som om nogle grænser skulle brydes. Frederikke kiggede på sine bryster, som understregede hendes skønhed. Ensformige, runde, ikke for store, ej for små. De bestod helt sikkert blyantstesten. Hun kunne ikke slippe den følelse af forandring som svirrede omkring hende. Hun skulle helt sikkert ud og ryste baller i aften, helst på et af de mondæne og in diskoteker i aften. Sammen med hendes bedste veninde Sofie. Sofie, hmm, hun sagde hendes navn flere gange, og smilte hver gang. Fniste som en lille skoletøs, hver gang hun tænkte på hende.
Frederikke rystede den lidt fremmede og uvante følelse af sig, gik ind i soveværelset, tog tøj på og gik videre ned i den store stue. Udsigten var fantastisk, hun var lidt stolt af at hun havde haft råd til at betale for den lejlighed. Bare hun dog havde nogle at dele den med. Udover de to små killinger; Bailey og Bølle, så følte hun at der var helt tomt. Da telefonen ringede blev hun så glad, at hun hoppede over til den lystigt ringende telefon. Da hun tog den, blev hun helt varm i skridtet. Det var Sofie!
Hun tog sig selv i at svare kælent på det første spørgsmål, men måtte tage sig sammen da Sofie havde noget vigtigt at fortælle hende. Hun sagde, at Frederikke skulle tage de sorte læderbukser på, som hun købte sidste jul, den røde gennemsigtige chiffon-bluse på, nul trusser, en fræk rød blonde-BH på, og så ellers møde Sofie på hjørnet af Istedgade. Klokken 19 – sharp! Frederikke gik nærmest i chok. Godt nok var hun lun på Sofie, men derfra og så til, at lege lækre i Istedgade, det var godt nok grænsen. Men Sofie insisterede, og desuden havde hun hendes livs overraskelse klar. Mere ville hun altså ikke sige nu. Så Frederikke lovede at tage sig sammen, smide det lidt pæne image hun havde, og rende hendes opdragelse et stykke, og så ellers slippe sig selv fri i aften.
De sagde farvel til hinanden, og Frederikke var fuld af spørgsmål. Hvorfor skulle de mødes dèr? Hvorfor skulle hun have så vovet tøj på? Hvad ville Sofie sige til, hvis Frederikke simpelthen fik kolde fødder, ville hun blive sur? Var det farligt? Ville det indebære at de skulle i byen… i Istedgade? Hvorfor lød Sofie så æggende og forførende? Hun lavede en grimasse, der fik hende til at smile. Hvorfor ikke bare leve livet, tænkte hun, og gik ud i køkkenet og lavede en sandwich til sig selv. Kylling og bacon. Hendes favorit. Sofie var også hendes favorit. Men Frederikke vidste, at hun aldrig kunne slå klørene i hende. Det var hun alt for genert til.
Klokken blev efterhånden halv fem om eftermiddagen. Solen var allerede gået ned. Det var blevet vinter, og alle træer og buske stod lige så hvide og uskyldige som hende selv. Hun gik i bad, tog sig god tid, og brugte sine yndlings-produkter. Skrubbecreme, så hun blev silkeblød. Sin hundedyre shampoo, og hårpleje, så hendes lange blonde hår skinnede og duftede skønt.
Efter badet smurte hun sig ind i creme fra top til tå. Tog det tøj på som hun havde fået besked på. Hun blev helt våd allerede af at mærke det bløde chiffon mod sin hud. I ren rutine tog hun trusser på. Hun synes det var pinligt, hvis nogen skulle se at hun var våd af ren og skær spænding og liderlighed. Så hun besluttede sin for en g-streng som passede til BH’en. Så måtte Sofie brokke sig alt det hun ville. Men noget sagde hende, at hun kendte Frederikke, og vidste præcis hvad skulle gøre ved den g-streng, hvis hun så, at hun alligevel havde taget dem på.
Hun gav kattene mad, slukkede alt lys, tog høje hæle på, og smuttede lynhurtigt ud af døren. Hun havde travlt, var sent på den. Nørreport, som lå ti minutter fra hendes bopæl lyste op i mørket. Næsten som om at den kaldte på hende. En redning. Så nåede hun det alligevel. Hun satte sig pladask ned i sædet ved siden af den ældre kvinde, der vist blev lidt stødt af den dulle der kom farende i sidste sekund, masede og svedte lidt. Frederikke lagde ikke mærke til den sure dame, fordi hun var fuld af spænding og forventning.
Hun kunne høre over højtaleren, at hendes bestemmelsessted nærmede sig, så hun rejste sig og gik ud i mellemgangen i det overfyldte regionaltog. Folk stod som sild i en tønde, og en ung mand smilede til hende over den lidt komiske situation. Federikke blev helt forlegen, men tænkte, at det var nu hun kunne vise, at hun havde ben i næsen. Hun blinkede til ham. Noget hun ikke havde gjort før. Til hendes store overraskelse blinkede fyren igen. Hun så jo drønhamrende godt ud i det her outfit, så hun nød øjeblikket. Da toget standsede, mærkede hun en hånd på hendes røv. Hun blev helt forfjamsket og masede sig igennem alle menneskerne, så der kom nogle sure opstød fra folk. Hun kunne bare ikke vænne sig til, at være en fræk tøs.
Frederikke nærmest løb op ad rulletrapperne, op i det pulserende natteliv på Hovedbanegården. Hun stoppede op, midt i det hele. To sekunders pause, hvor hun klarede tankerne, og så fortsatte hun ellers ned af trapperne, og ud til gaden. Istedgade, hvor Sofie stod og trippede. Det var rigtig koldt, og Sofie havde ikke ret meget tøj på. I hvert fald ikke varmt tøj. Sofie mente at Frederikke så hamrende godt ud, og Frederikke fik fremstammet at det var der vist også andre der synes. Sofie bliver stille og alvorlig, og spørger Frederikke om hun er klar til sin overraskelse.
Det måtte hun tænke meget over, og med et glimt i øjet, sagde hun, at hvis Sofie var ved hendes side, så var hun klar til hvad som helst. Sofie forsikrede hende, at det skulle hun helt sikkert nok være. Og så slentrede de to søser arm i arm ned af den mørke og skumle gade.
De fjantede og grinte, som de altid havde gjort. Hyggede sig som kun de to kunne på en lørdag aften i den julepyntede by. Deres by. De stoppede ved en gammel bygning, som mest at alt lignede noget der var løgn. Sofie sagde, at nu ville hun putte et tørklæde rundt om øjnene på Frederikke, som blev forskrækket. Men Sofies udstråling og stemme beroligede hende mere end noget andet, så hun indvilgede i at gøre som der blev sagt. Blind som en muldvarp blev hun ført ned af et par trin, ind i et varmt lokale. Der var nogen som snakkede sammen med Sofie, men Frederikke hørte det ikke, da hun var så koncenteret om ikke at falde. Det ville altså ikke være godt, tænkte hun i et kort sekund. Hendes jakke blev taget af hende. Hendes taske, den skulle de nok passe på, sagde en venlig stemme. “De”, tænkte hun. Hvor var hun mon?
Hun blev taget ind i et rum, som lå ca 50 skridt derfra. Hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv, så hun talte skridt. Hun blev sat ned på noget der føltes som en seng. Men hun var slet ikke sikker. Sofie sagde at hun ikke skulle blive forskrækket. Det lovede hun, og fik samtidig besked på, at uanset hvad der skete de næste par timer, så skulle hun nyde det, og se det som en gave. Hun fik dernæst et par håndjern på, og Sofie, som var kærlig og tillidsvækkende, gjorde opmærksom på, at hun nu ville forlade lokalet, men Frederikke ville ikke være alene ret længe, og skulle tage det helt stille og roligt. Det var svært. Men som den velopdragede pige hun var, nikkede hun og smilte så godt hun kunne. Hvad ville der ske nu?
Døren lukkede efter Sofie, og hun gik ud på gangen. Smilte for sig selv, og til den mand der gik forbi hende. Sofie lavede et tegn, som kun hun og han forstod. Han var kun iført et håndklæde om livet, intet andet. Han så godt ud. Ung og smækker. Sofie gik videre for at gøre sig klar, og den unge mand åbnede døren ind til det rum, hvor Frederikke sad. Det gav et lille gip i hende, og hun hørte sig selv sige goddag. Det lød dumt, og hun ærgrede sig over det. Hun fik hurtigt noget andet at tænke på. Han introducerede nemlig sig selv som “hendes Hersker”, og forklare hurtigt reglerne. Hun var helt paf. Forstod ingenting. Men da hun blev kysset, grådigt og inderligt, mens han havde sin store næve plantet i hendes hår, strammede til, gik det op for hende… at hun skulle være slave.
Aldrig havde hun troet det her om Sofie. Og hun kunne slet ikke se sig selv i den rolle. Hun var dybt forarget og protesterede højlydt. Men selskabet fandt det ikke rimeligt, så hun fik en flad hånd på det ene inderlår. Hun hylede op, men mest på grund af den ophidselse der fulgte. Hun kunne simpelthen ikke tro det. Hvad bildte han sig ind og behandle hende sådan? Da hun var kommet sig, spurgte han om de skulle stoppe dèr. Hun sagde nej, meget hurtigt, så hurtigt, at det kom bag på selv ham. Han siger så, at han gerne ville have at hun rejser sig op og følger ham, hvor end han lyster. Men han lover, at hun til hver en tid kan sige stop. De aftaler et såkaldt stop-ord, som efter lidt fnisen bliver til det uskyldige og fjollede ord: Mobiltelefon.
Da de har grinet færdigt, bliver døren åbnet, og de går ud i noget der føles som en lang gang. Hun vil så gerne støtte sig til ham på grund af de høje hæle, hun vil også gerne mærke og føle ham. De går forbi en fyr som fløjter. Hun vil vende sig om og sige noget, men hun bliver ført i et hårdt greb, så det tør hun ikke. De stopper og hun kan fornemme at der er andre til stede. Frederikke er ved at dø af spænding, liderlighed, og hang efter at blive kneppet. Hun er ikke glad for at indrømme det, men det er sådan hun har det. Hun får en rund ting i munden, som gør at hun intet kan sige. Protesterede hun for meget lige før? Hun piver lidt, men hun bliver sat ned på en stol, og folk kommer nærmere. Hun kan mærke deres tilstedeværelse, ligesom hun kan mærke hendes liderlighed gro mellem hendes ben. En ting hun intet kan gøre ved. Hun er nu i deres magt. Og hun nyder det fuldt ud.
Som en udstillingsdukke bliver hun betragtet, bedømt som en konkurrencehest i brunst. Pludseligt kan hun mærke to par hænder på hende. To på hendes skuldre, og to på hendes inderlår. De nysgerrige hænder vandrer rundt på hende. Endelig lidt berøring. Berøring som hurtigt bliver vendt til krævende og herskende hænder. Hun føler sig svimmel. Det er bare for godt til at være sandt. Hun bliver opfordret til at rejse sig op. Det er en kvinde der siger det. En stemme hun genkender med det samme. Det er Sofies! Frederikke vender sig instinktivt mod den velkendte stemme, men hun kan jo ikke se noget som helst. Så hun må nøjes med at rejse sig. Folk kommer med små hentydninger til at hun er en flot kvinde. Endnu engang bliver hun lidt højere, af den ros hun får. Hendes lår er fugtige, både af læderet, som er svært at ånde i, men også af hendes egen safter. Hun vil have pik nu, om så hun skal tigge og bede.
Et par hænder kærtegner hendes bryster. Hun klynker lidt, og et slag rammer hendes bagdel så hun giver et lille hop. Det var en pisk! Sikke en følelse. Et par slag mere ramte hende, og da hun så ikke ud til at have noget imod det, så fortsatte lidt endnu. Hun nød det fuldt ud, og helt af sig selv satte hun sig på knæ med bøjet hoved, efter slagene var holdt op.
Hun kunne høre at et par bukser blev lynet ned et sted i lokalet. Hun kunne høre så mange fremmede lyde, at det summede i hendes hoved. Den runde kugle blev fjernet fra hendes allerede trætte mund. Men det skulle hurtigt vise sig at den skulle på arbejde.
Hun fik stukket en stor og stiv pik i munden, så hun fik lidt brækfornemmelser. Men liderlig som hun var, slikkede og suttede hun løs. Også nosserne, som vist var piercede, fik en tur. Det fremkaldte stønnen hos modtageren af den varme og drillende tunge. Lydene af mennesker der var i gang andre steder i rummet fik hende til at spørge om hun ikke nok måtte føle flere kærtegn, og ikke mindst det hun lige havde haft i munden. En hånd blev ført rundt om hendes hals. Hun blev løftet op på den måde.
Hårdt og brutalt, men hun accepterede det som var det hendes skæbne. Et par hænder løsnede hendes håndjern. Hun kunne dufte Sofie. Hun stod så tæt at hun fik lyst til at skælde hende ud, så ingen andre kunne høre det. Men hun vidste at dette var en gave. En gave som hun aldrig havde regnet med at få. Men Frederikke nød det jo til fulde, så hun tav, og sagde tak istedet, da de kolde jern endelig forlod hendes ømme håndled.
Hun blev ført hen på et leje, af blød silke. En seng. Det var så dejligt at ligge ned og slappe lidt af. Hun fik taget sine syle spidse sko af. Dette var så stor en lettelse, at hun ikke lagde så meget mærke til at hendes tøj blev taget af hende. Hun var i en døs, i en drømmeverden, som hun ikke ønskede skulle slutte. Hun lå der, som en vis herre havde skabt hende. Hun var hverken flov, eller prøvede at dække sig til. Hun kunne slet ikke vente til, hvad der nu skulle foregå. Der blev taget fat i hendes ankler, og trukket til hver sin side. Hun kunne også mærke at hendes arme blev trukket over hendes hoved, og fastgjort til sengen med noget der mindede om tykt tov.
Mens hun lå der og nød alle lydene, duftene og indtrykkende, slog det hende, at det var den bedste gave hun nogensinde havde fået. Ikke engang de hundrede røde roser hun fik af alle sine veninder for ti år siden på hendes atten års fødselsdag kunne måle sig med det her scenarie. Mens hun dvælede lidt ved tanken, blev der først ført noget op i hendes fisse, som føltes koldt, glat og meget behageligt. Dærnæst kunne kunne hun føle noget meget varmt på hendes bryster. Det løb, ned af hende, og hun vidste da at det var stearin, som blev smeltet og brugt til at pine hende. Da hun blev spurgt om hun var okey, om de skulle fortsætte, kunne hun ikke andet end at nikke. Hun var i ekstase.
I det samme kan hun mærke en varm krop oven på sig. Hendes ben er spredte, så han kan forlyste sig med hende. Men først mærker hun endnu mere stearin rundt omkring på sin krop. Dildoen bliver taget ud af hendes nu hungrende fisse, og bliver endelig, endelig erstattet med en stor og tyk pik, der gennemborer hende i et ryk. Den mand som har glædet hende sådan, må hun bare se. Men det kan hun glemme alt om. Istedet bliver der taget godt fat i hendes hals, på en meget krævende måde. Hun kan ikke andet, end at ligge der og blive brugt. Hun kan mærke et par fingre lege med hendes klitoris. Lige inden hun kommer, og skal til at få den største forløsning i sit liv, trækker han sig rutinepræget ud af hende. Hun kniber endnu mere sammen, men forgæves. Hun føler sig desperat, og tigger om at han skal fortsætte. men hun får en et meget bestemt nej. Hun er lige ved at græde, da hun også får en tur med en vibrerende tingest på sin klitoris, og den også stopper lige inden en dejlig orgasme. Nu kan hun snart ikke tage mere. Men hun er slave, og så må man jo finde sig i meget.
Man må også finde sig i at blive taget billeder af åbenbart. Der bliver knipset et par gange. Hun tæller ikke. Hun kan kun fokusere på den nydelse hun har i sig, og hvordan hun hungrer efter en eksploderende orgasme. Frederikke, ligger der og hungrer efter pik, hungrer efter sex, som en billig hore. Det kan Sofie åbenbart ikke stå for, så hun sætter sig oven på Frederikkes hoved, og beordrer hende til at slikke løs. Frederikke, som bliver ekstremt ophidset af dette kan snart ikke bære det mere. Men der kommer en en eneste lyd fra hende, andet end de suttelyde som hun nyder hvert et sekund af. Hun slikker fisse på sin bedste veninde, kan det blive meget bedre end det?
Ja, det kan det. For hun mærker igen denne store, pragtfulde pik oppe i sig. Hun får fremstammet et dybfølt tak, og beklager at hun har været en ulydig slave. Hun får af vide at hun bare skal slikke videre, tie stille og nyde at hun snart bliver belønnet. En kraftig vibrator bliver igen sat på hendes mest følsomme sted på hele kroppen. Hun dirrer. De mennesker der er omrkring hende smelter sammen i en stor masse. De er i èt med sig selv og med Frederikke. Hun kan slet ikke styre sig, da hun til sidst kommer i sin største orgasme nogensinde. Hun bryder ud i vilde støn, skrig og total nydelse. Det er det vildeste hun nogensinde har prøvet. Og da de største bølger har lagt sig, begynder hun uvilkårligt at tude. Det er for meget for hende. Men på en god måde. I dette øjeblik er hun lykkelig.
Sofie løsner Frederikke fra de bånd, hun så længe har frygtet. Både mentalt og fysisk. I et øjebliks stilhed virker Sofie som en engel, som fjerner alle hendes mentale barrierer, og løsner op for både tov og sind. Det er så smukt at hun endnu engang bryder sammen. Glædestårerne kommer også fra Sofie, der får sagt på en lidt sjov måde, at hun er glad for, at hun kunne lide sin lidt forsinkede fødselsdagsgave. Da Frederikke endelig får tørklædet af sine øjne, kigger hun lidt panisk omkring sig. Hvor er alle menneskerne henne? Hendes Hersker er væk. Sofie ser hun er skuffet, så hun kvitterer med et kæmpe kram, som bliver modtaget med stor glæde. Sofie finder Frederikkes tøj, og hun får det på med hjælp fra sin veninde. De rejser sig op, og går mod lokalets udgang. De får deres overtøj af en midaldrende, og velpåklædt kvinde, som smiler det sødeste smil til dem begge. De åbner døren ud til vinterkulden, men de er så varme inden i, at det ikke rører dem en milimeter.
De bliver enige om at få en drink eller to på deres stamsted, som ligger på den anden side af Hovedbanegården. De er stille, trætte og ikke mindst tilfredese. De når endelig frem, men Frederikke stiller sig lidt væk fra døren. Hun flår Sofie ind til sig og giver hende et liderlig, vådt og meget grådigt kys. Der bliver råbt og piftet. Men lige i det øjeblik er der kun de to i hele verden. Da deres læber til sidst skilles ad, går de hånd i hånd og fortumlede ind på diskoteket. Folk glor og kommer med bemærkninger, så Sofie råber om de aldrig har set et lykkeligt fødselsdagsbarn før. Hvis ikke Frederikke fik en overraskelse tidligere, så fik hun det nu. Lyset bliver tændt og alle hendes venner, veninder, tilhørende kærester, familie og bekendte sad i blandt balloner, konfetti, fadøl, sprut og serpentiner. Frederikke gik rundt til hvert eneste medlem af festen og gav dem et kæmpe kram, og fik sagt noget i stil med, at de var nogle røvhuller hele banden.
Hun bliver revet i armen, og bliver trukket med op på den lille scene midt på dansegulvet. Hun bliver rød i hovedet. En af hendes veninder og hendes kæreste mener at hun skal have en gave. Folk pifter endnu engang og råber. Musikken, hendes yndlingsmusik, pumper i baggrunden. Hun får stukket en stor fadøl i hånden, og får af vide, at hun kun får sin gave, hvis hun bunder den. Kæk, som hun er bunder hun den i to store tåre. Hun er trods alt tørstig efter den omgang. En fyr kommer op på scenen, og giver hende et kys, og med dette kys, følger en duft hun aldrig vil glemme. Hun tager imod ham med åbne arme, og får en gave som er smukt pakket ind i sølvfarvet gavepapir. Hun råber om hun må åbne den. Men folk råber, at det kan være lige meget. De ved jo godt hvad det er hun har fået af sin mand, som står ved siden af hende og kigger beundrede på hende.
Hun fik en splinterny mobiltelefon…